Valg af selskabsform

I forbindelse med virksomhedsstiftelse, er der en vigtig ting som du burde overveje. Det er nemlig valg af selskabsform, der er en masse fordele og ulemper ved at vælge en bestemt selskabsform som kommer helt an på hvad dit projekt omhandler. Samt hvor du gerne vil bevæge dig hen ad i fremtiden.

Nu spørg du måske, hvad er en selskabsform – Jo nu skal du bare høre.
En selskabsform er forskellige måder at organisere sig på, når man vil drive virksomhed. De forskellige selskabsformer har forskellige regler, for eksempel om kapitalkrav, omsættelighed samt personlig eller virksomhedens hæftelse.

Vi har lavet en guide til dig, som kommer ind på fordele og ulemper, ved at vælge diverse selskabsformer. Som vi håber kan hjælpe dig med valg af den rigtige selskabsform.

Skulle det ske senere hen af du fortryder dit valg af selskabsform, kan dette godt ændres. Dog er det en meget lang og omkostningskrævende process, som man helst prøver at undgå.

En meget populær og oftest brugt selskabsform / virksomhedsform er enkeltmandsvirksomheden. Som navnet antyder, har virksomheden én stifter / ejer.

En af de helt store fordele ved at vælge en enkeltmandsvirksomhed er, at det er meget nemt at stifte og intet koster i hverken gebyrer, indskudskapital eller løbende udgifter. Der er intet krav om offentliggørelse af regnskabet. En enkeltmandsvirksomhed behøver ej heller momsregistrering før DKK 50.000,- i omsætning de kommende 12 måneder er sandsynligt, men har naturligvis mulighed for dette samt CVR-registrering.

Selvom man stifter en enkeltmandsvirksomhed og ikke tjener over DKK 50.000,- om året anbefaler vi stadig at man bliver momsregisteret. Da dette kan virke som en ”garanti” for kundens side. Da de føler en vis sikkerhed.

 

Enkeltmandsvirksomhed og personligt ejet mindre virksomhed

  • Max 1 ejer
  • Intet krav om indskud
  • Hæfter personligt og ubegrænset
  • Personskat
  • Ikke digitalt årsregnskab

 

I et I/S er der i modsætning til ApS intet indskudskapitalkrav, men til gengæld hæfter de minimum to stiftere ubegrænset med egen formue for interessentskabets ageren. De minimum to stiftere hæfter både solidarisk og personligt for alt og I/S er blandt andet som følge af dette ikke en voldsomt populær virksomhedsform.

På mange områder er et I/S modsætningen til et ApS. Her er intet stiftelseskrav, regnskabet skal ikke offentliggøres, et eventuelt underskud kan fratrækkes i den personlige indkomstskat, men til gengæld hæfter ejerne fuldstændigt – og så sender et I/S i mange kredse et useriøst tegn.

For mange er et I/S en amputeret version af et ApS for de, der ikke havde råd til stiftelsesgebyret og indskudskapitalen til et ægte ApS.

Der er ikke mange gode grunde til at stifte et I/S fremfor et ApS. Et I/S er mere eller mindre en enkeltmandsvirksomhed med 2 eller flere stiftere med alt, hvad dette indebærer.

Interessentskab

  • Minimum 2 ejere
  • Intet krav om indskud
  • Hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk
  • Personskat eller selskabsskat
  • Ikke digitalt årsregnskab, hvis en af ejerne er en fysisk person

 

Et iværksætterselsab er på mange områder lig et ApS, men indskudskapitalen er blot på 1 krone.

Til gengæld skal man løbende opspare minimum 25 % af overskuddet indtil IVS’et har en kapital på samlet 50.000 kroner. Samtidigt med at IVS’er indføres per 1.1.2014 nedsættes kapitalkravet til anpartsselskaber også, således at man blot skal bruge 50.000 kroner for at stifte et anpartsselskab.

IVS selskab

  • selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen
  • der skal være mellem 1 og 49.999 kr. i selskabet
  • kapitalen kan kun indskydes i kontanter
  • selskabet skal årligt henlægge mindst 25 % af selskabets overskud til en bunden reserve
  • som ejer hæfter du ikke for virksomhedens gæld og andre forpligtelser ud over med de kontanter, du har indskudt
  • selskabets formue er selskabets og ikke ejernes
  • selskabet skal have en direktion
  • selskabet kan have en eller flere ejere

 

ApS’ets storebror hedder A/S. Den væsentlige forskel er, at hvor et ApS skal have en indskudskapital på 50.000kr, kræver et A/S hele 500.000kr.

Aktieselskabet er ejet af aktionærer, der  fra stiftelsen ejer aktier i virksomheden. Ligesom tilfældet er med et holdingselskab, er der revisionspligt fra en autoriseret revisor med et A/S, og det er desuden lovpligtigt med en bestyrelse på 3 medlemmer.

 Anpartsselskab

  • selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen
  • der skal være mindst 50.000 kr. i selskabet
  • som ejer hæfter du ikke personligt for selskabets gæld og andre forpligtelser udover med de værdier, der er indskudt i selskabet
  • selskabets formue er selskabets og ikke ejernes
  • selskabet skal have en direktion
  • selskabet kan have en eller flere ejere

 Aktieselskab

  • selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen
  • der skal være mindst 500.000 kr. i selskabet
  • som ejer hæfter du ikke personligt for selskabets gæld og andre forpligtelser udover med de værdier, der er indskudt i selskabet
  • selskabets formue er selskabets og ikke ejernes
  • selskabet skal have en bestyrelse og en direktion eller et tilsynsråd og en direktion
  • selskabet kan have en eller flere ejere

 

Vi håber at denne guide af “Valg af selskabsform” har hjulpet dig på den rette vej, skulle du stadig have nogle spørgsmål eller være i tvivl kan du altid kontakte os. Så vil vi prøve at hjælpe dig bedst muligt.

 

Kommenter indlægget