Undgå at falde i de her 5 ”SoMe-fælder”

Som ny iværksætter har du i høj grad brug for at være synlig på de sociale medier. SEO-tekster gør det nemmere at blive fundet via Google, men opbyg også en relation med dine følgere. En solid fanskare på de sociale medier er noget som alle virksomheder drømmer om – men undgå de her fælder:

Fælde nr. 1 – ”Du overser vigtigheden af en SoMe-strategi”

En SoMe-strategi er vigtig, uanset om du selv står for SoMe-aktiviteterne eller hyrer en Social Media Manager/Community Manager til at stå for indholdet.

Er du strategisk i brugen af SoMe, virker du professionel på målgruppen. Vid først og fremmest hvem målgruppen er, skab variation i opslagene (også i deres længde), kend til konkurrencereglerne og planlæg og strukturér SoMe-aktiviteterne, så du hele tiden er på forkant. Skab samtidig plads til, at højaktuelle nyheder kan komme på, så dine følgere ser dig som en professional kommunikatør med relevante nyheder.

Ved administreringen af dine forskellige konti på de sociale medier, kan en strategi omhandle følgende punkter:

Planlægning af opslag – hvor mange opslag, og hvad skal vi kommunikere ud? Relevante nyheder? Har vi videoer? Kommende begivenheder?

Hvem svarer på anmeldelser og beskeder? Hvor mange administratorer? Hvor selvkørende skal de være? Hvad skal de vide på forhånd – fx vores sproglige stil, brugen af smileys m.m

Året rundt – hvilke konkurrencer eller rabatkoder skal vi have ved særlige højtider?

 

Fælde nr. 2 – “Begejstringen for én medieplatform overskygger andre gode platforme”

Du begejstres af nye SoMe-kanaler, og glemmer at koncentrere dig om de kanaler, der allerede virker for din virksomhed. Da Snapchat kom frem, oprettede du måske straks en konto. Nu stjæler Snapchat for meget af din tid. Hvis du ved, at dine kunder primært kommer fra Facebook eller Instagram, er det ærgerligt, hvis du bruger al din tid på Snapchat eller Twitter. Spørg altid dig selv, om du får penge i kassen grundet dine SoMe-aktiviteter?

Fælde nr. 3 – “Du fokuserer for meget på dine konkurrenter – eller for lidt!”

Når du skal gøre det godt på de sociale medier, skal du selvfølgelig følge med i udviklingen og spejde lidt til konkurrenterne. På den anden side skal du også huske at arbejde fokuseret, uden at kigge dig over skuldreren konstant. Vid, at det er en svær balancegang, men at det præcis er en mellemting, du skal stile efter! Læg din energi i din egen virksomhed. Sammenlign dig ikke med andre, men fokuser på, hvordan jeres virksomhed kan bruge de sociale medier bedst muligt? Hvad føles som den rigtige vej for jer? Hvis svaret er lidt mudret, skal du måske have fat i noget rådgivning?

Fælde nr. 4 – “Du hader egentlig at være på de sociale medier, og tager ikke konsekvensen”

Hvis du skal være helt ærlig, hader du egentlig at være på Facebook, Twitter, LinkedIn eller Instagram. Du ved ikke, hvilke nyheder du skal fortælle om. Hvilke ord, du skal bruge, og du føler dig på dybt vand, når du skal give et svar til dine følgere. Det kræver engagement at komme med et ordentligt svar til en følger. Et svar, der er venligt, informativt og som i det hele taget afspejler en professionalisme. Overvej at hyre en tekstforfatter til at sørge for dine SoMe-aktiviteter. Tekstforfatteren/Community Manageren har også brug for input fra dig, men du kan i langt højere grad koncentrere dig om de dele af forretningen, som interesserer dig mere.

Fælde nr. 5 – “Du undervurderer tiden, som det tager at få succes med SoMe-aktiviteter”

Det tager tid at finde gode billeder, finde på historier/nyheder at dele og at finde vinkler på historier, der passer perfekt til målgruppen. Endnu længere tid tager det at opbygge en loyal fanskare/antal følgere. Aktiviteterne skal gøre, at dine følgere hele tiden engagerer sig, og får professionelt svar ved henvendelser. Dine følgeres stemme er vigtig, og det tager tid at lytte, forstå og vinkle budskaber til dem, så din virksomhed får succes via de sociale medier.

 

Vi håber, at denne artikel gav dig inspiration til at gøre mere ved dine aktiviteter på de sociale medier. Vær ærlig overfor dig selv – og sæt handling bag ordene. Din Facebookside passer ikke sig selv

Kommenter indlægget